Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Det formelle Autoritetsprincips Opløsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bonald vilkaarlig og inconsequent. Men saavel
denne Prosa som hin Poesi har et fælles
Charaktertræk, der behersker den hele Form, nemlig
Raisonnementet. Imod denne Hersker er det,
at Litteraturen første Gang gjør Revolution med
Mme de Staëls Stemningsstil og Chateaubriands
colorerede Prosa. Stemning og Farve, det var
de to store Landsforviste, som længst havde
været borte og først kom tilbage. Og besynderligt
nok er det ikke blot ved sit Talent, men ved
selve sit System, at Chateaubriand kommer til at
staae som en Oprører mod Autoritetsprincipet i
Literaturen, det Princip, han netop gjennem
Litteraturen vilde hævde. Thi siden Ludvig d. 14des
Tid havde Poesien søgt sine Inspirationer i den
hedenske Oldtid og den hedenske Mythologi, og
det var dette Hedenskab, som her var blevet
klassisk. Nu derimod opfordrede han Digterne til
at aabne deres egne og deres Landsmænds Øine
og Øren for Christendommens ganske modsatte
Poesi og kom saaledes paa den religiøse
Overleverings Vegne i Strid med den litterære
Tradition. Han er paa eengang ny ved sine
litterære Principer og forældet ved sine sociale
og politiske Ideer, en Skikkelse med Dobbeltaasyn,
hos hvem alle de moderne Stemninger bryde
frem i poetiske Udtryk under en ubevægelig Maske
af Respect for alle Fortidens officielle Autoriteter.
Det er især ved sin Form at han er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
