Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Det reelle Autoritetsprincips Opløsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vidnesbyrd om Sandhed. Men vi skulle jo, som man kan
begribe, havne i den katholske Religion. Det er
ganske lærerigt at følge de Volter ved Hjælp af
hvilke Autoritetsprincipet, saaledes opfattet som
her, fører os lige i Armene paa den.
Lamennais begynder med at definere al Læren
og Erkjenden som en Adlyden af en Autoritet.
Vi træffe her igjen Bonalds Theorier om at
vi optage Sproget paa deres Autoritet, der lære
os det, og med det de Sandheder, der ere nødvendige
til Selvopholdelsen, Sandheder som Gud i sit
mægtige Ord har aabenbaret for ethvert Folk.
Det intellectuelle Liv, hvis Lov er Lydighed,
er da kun en Deltagen i den høieste Fornuft, en
fuldkommen Samstemmen med det Vidnesbyrd, det
uendelige Væsen har givet om sig selv. Den
guddommelige Fornuft, der meddeler sig ved Hjælp
af Ordet, er de skabte Intelligentsers
Existentsgrund ligesom Troen er deres væsentlige
Existentsform. Vishedsprincipet og Livsprincipet
er altsaa Et.
Da Menneskeheden nu er skabt for Sandhed,
kan den almindelige Fornuft ikke fare vild.
Anderledes den individuelle Fornuft, den kan
oversvømmes af Tvivlen. Skiller den sig fra
Samfundet, døer den. Væ soli! udbryder Lamennais, ve
den Enkelte! Den Hovmodige, siger han, indbilder
sig, at man forlanger, han skal opgive sin
Fornuft, naar man fordrer, han skal bøie sig for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>