Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Det reelle Autoritetsprincips Opløsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forhold til Gud og sine Medmennesker. Disse to
Samfund ere det politiske eller borgerlige
(timelige) og det aandelige (evige) Samfund. Følgelig
gives der to Autoriteter og disse to Autoriteter
ere ufeilbare hver i sin Orden.
Det seer jo overmaade logisk ud; ifald Ergo
var nok til et Bevis, vilde der ikke mangle
Beviser. Men lad os prøve Argumentationen paa
et Par Punkter.
Jeget, siger Lamennais, kan ikke alene udvikle
sig til Selvbevidsthed. Det er sandt, og vi
slutte deraf, hvad man deraf kan slutte, naar vi
sige, at Jeget følgelig har udviklet sig gjennem
et Du. Det er en Tanke, som fremfor Alle
Feuerbach indtrængende har udtalt og varieret. Men
Lamennais, som til Udgangspunkt tager den
gammeltestamentariske Antagelse om et eneste enkelt
Menneske, der existerer forud for hele Slægten,
bygger Læren om dette Menneskes Underholdning
med Gud og Alt, hvad deraf følger, paa denne
Grund, der synker med Bygningen.
Lamennais vil fremdeles paavise det ufeilbarlige
Kjendetegn paa Sandheden. Dette Kjendetegn
skal den almindelige Overensstemmelse være. Men
hvorpaa hviler denne Overensstemmelses
Autoritet? Har den en Grund eller er den et
Factum?
Hvis den har en Grund, hvis den almindelige
Fornuft bør afgive Kegelen for den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
