Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Det reelle Autoritetsprincips Opløsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
to ufeilbare Autoriteter, Statens og Kirkens,
gaaer som den, der er en Generation yngre end
sin Lærer, endnu et langt Skridt videre ad den
begyndte Vei. Da det i Længden viser sig umuligt
at fastholde de to Ufeilbarheder hver i sin
Sphære, betænker han sig ikke paa at afgjøre,
hvilken af dem der i Collisionstilfælde maa vige.
Han drager selv den sidste Consequents, idet han
siger: «Den aandelige Myndighed repræsenterer
Retfærdighedens og Sandhedens uforanderlige Lov,
den verdslige Magt derimod Styrken, som tvinger
de oprørske Villier til at underkaste sig denne
Lov. Styrken er nødvendigvis underordnet
Loven, Staten underordnet Kirken. I modsat
Fald maatte man antage to uafhængige Magter,
den ene Retfærdighedens og Sandhedens Bevarer,
den anden blind og derfor efter sin Natur
ødelæggende for Retfærdighed og Sandhed.» [1] En
stolt og det 19de Aarhundrede værdig Consequents!
Man lærer heraf, hvad Magt Lamennais
vilde have den katholske Kirke tillagt. Vi have
endnu tilbage at see Slutningsspringet, hvorved
det bevises, at den katholske Kirke er selve den
Autoritet, hvorom der er talt saa vidt og bredt.
Lamennais siger: «I Valget af en Religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
