Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Det reelle Autoritetsprincips Opløsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mand, nu baade brouilleret med de geistlige og
de verdslige Autoriteter.
Hans Optræden som Demokrat ligger denne
Gang udenfor vor Ramme. Vi ville her kun agte
paa de Spirer til hans nye Retning, der fandtes
i hans gamle Autoritetstheori. Thi det er det
høist Interessante ved denne Theori, at den
ingenlunde er af den gode, gamle, brutale Art, som de
Theorier, der opstode hos Bonald og De Maistre lige
efter Revolutionen. Reactionen er her langt mere
rationel, altsaa langt mindre principfast. Ethvert
alvorligt Forsøg paa at begrunde Autoritetsprincipet
er eo ipso at give det et Dødsstød; thi
Autoriteten hviler ikke paa Grunde. Lamennais’
Theori, der ved første Blik kunde synes saa
absolutistisk, var ved nærmere Betragtning i høi
Grad populær. Den hele Bygning hvilte paa
Læren om Menneskeslægtens Autoritet. Men under
hint Princip om Menneskeslægtens Autoritet rørte
sig et andet, og hvilket andet vel end hint gamle
Rousseauske, af Reactionens Mænd saa energisk
bekjæmpede Folkesonverainitetens Princip!
Læserne mærkede det ikke strax; Forfatteren følte
det heller ikke; men det laa der, det slumrede
og en skjøn Dag vaagnede det og kjendtes igjen
af Alle. — Lamennais vilde erstatte Monarchiet med
Theokratiet. Men Theokratiet var ikke populært,
i alt Fald kun populært, naar Ordet omskreves
efter det gamle Ordsprog: vox populi, vox dei,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
