Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Det reelle Autoritetsprincips Opløsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Med Napoleon var den positive Storhed falden,
de virkelige Helte for en Tid forsvundne fra
Jorden. Den menneskelige Beundring var tom som
en Piedestal, hvis Statue er bleven den berøvet.
Lord Byron besatte paany den tomme Plads med
sine Heltes phantastiske Storhed. Napoleon havde
afløst Werther, René og Faust, Byrons prometheiske
og desperate Helte afløste Napoleon. Han
stemte vidunderligt med Tidens Trang. Den
orthodoxe Dogmatisme havde i Aarhundredets
Begyndelse overvundet den revolutionært-fritænkende
Dogmatisme og var nu paa sin Side undergravet
og forældet. Hverken den systematiske Fornegtelse
eller den systematiske Religiøsitet havde
nogen Fremtid i dette Øieblik. Tilbage stod da
Tvivlen som Tvivl, den poetiske Radicalisme,
de tusind smertelige og urolige Spørgsmaal om
Menneskelivets Maal og Værdi. Det var hvad
Byron bragte.
Men han spurgte ikke neutralt. Det var
Oprørsaanden, som spurgte ud af ham og som
gjennem hans Mund forenede de unge Slægter til
et verdensborgerligt Samfund. De istemmede med
ham det varselsfulde Ord
revolution
alone can save the world from hell’s pollution.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
