Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Fælles Træk af Tidsalderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skildret [1], Nationalitetssværmeriet til Begeistring
for Tydsklands Fortid, for Middelalderen, dens
Tro, dens Overtro og dens Samfundsorden. I
Italien finder med Manzonis Hymner en
tilsyneladende Tilbagevenden til Katholicismen Sted. Den
dogmatiske og asketiske Religion hævder sig her
som Poesi og Moral; den bliver fra en Tro til
et kunstnerisk Motiv. Manzonis religiøse Begeistring
er den samme som den, der ledsagede Paven
tilbage til Rom og indgav Alexander Ideen til den
hellige Alliance. I Frankrig, der skjøndt det
selv havde fostret Napoleon, tvunget af Tidsaanden
betraadte et lignende Spor som Tydskland, vendte
den litterære Bevægelse sig mod Akademiet, mod
den saakaldte klassiske ɔ: abstract kosmopolitiske
Litteratur og man gik bag om Ludvig den Fjortendes
Tidsalder tilbage til det 16de Aarhundredes
Digtere, til Du Bellay og Ronsard, ja til de
stakkels groteske Poeter som Boileau havde haanet og
fortrængt. (V. Hugos Optræden, Sainte-Beuves
første litteraturhistoriske Skrifter, Théophile
Gautiers «Les grotesques».) I Danmark fulgte
Aanderne ved Aarhundredets Begyndelse i Hovedsagen
den tydske Strømning. Man opponerede mod den
franske Cultur. Oehlenschlägers Digt «Busten» i
«Langelandsreisen» antyder den nye Bevægelses
Charakter. Digteren antager først den Buste, han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
