Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Fælles Træk af Folkecharakteren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at vade gjennem rivende Strømme, selv om han
ved at gaae 50 Skridt videre havde kunnet komme
over en Bro, at ride paa en Hest saa vild at den
ikke kan rides af nogen Anden, og at drive
Laxejagt med Spyd ved Fakkelskin, snart gjennemblødt
af Regn, snart stivfrossen i Nattekulden. Hvilken
Kjender af Byrons Liv mindes ikke her hans
Forkjærlighed for vilde Rideture og forvovne
Svømmeexperimenter!
Ikke desmindre er der i de to Digteres Forhold
til deres Grundeiendom en Modsætning, som
charakteriserer deres forskjellige Naturer. Byrons
Forkjærlighed for Newstead var begrundet i hans
aristokratiske Tilbøieligheder, Scotts for
Abbotsford i hans historiske Instincter. Som Walter
Scotts Herresæde havde Ettrick Skoven til
Baggrund, saaledes havde Newstead den ved Robin
Hood og hans lystige Mænd berømte Sherwood
Skov. Alligevel have disse Minder ingensomhelst
kjendelig Indflydelse udøvet paa Byrons Poesi,
skjøndt han iøvrigt skildrer selve Abbediet
fortræffeligt i 13de Sang af «Don Juan». Minderne
fra Ettrickskoven gaae derimod som et Omkvæd
gjennem Scotts hele Digtning, ja det er endog
ham og ikke Byron, som (i Ivanhoe) kalder
Sherwoodskovens Liv og Poesi op fra de Døde.
En anden engelsk Betingelse for Naturalismen
er Digternes Kjærlighed til de høiere Dyr
og deres stadige Forhold til Dyreverdenen. De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
