- Project Runeberg -  Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur / Naturalismen i England. Byron og hans Gruppe /
28

(1872-1890) Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den politiske Baggrund

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kongehuset hidsedes til Servilitet, og den folkelige
Selvfølelse æggedes til Nationalhad, som det udklækkes
under lange Krige. Og endelig overudvikledes
Folkets slette Egenskaber. Den Kjærlighed til
ydre Decorum før enhver Pris, der er de moralske
Instincters Skyggeside, udvikledes til moralsk
Hykleri og den Fasthængen ved en etableret Religion,
der er en praktisk og uspeculativ Aandsretnings
mindst tiltalende Ledsager, opildnedes dels til
religiøst Hykleri dels til Intolerancens Forfølgelseslyst.
Ingen Tid var gunstigere for Udviklingen
af Hykleri og Fanatisme end denne, i hvilken
Folket af sine Førere direkte opmuntredes til at
pukke paa sin Religiøsitet overfor det fritænkerske
Frankrig. Mest af alle lede Landets største
Digtere derunder. Det er nuomstunder blevet en
Trivialitet at tale om den «cant», der fordrev Byron
fra sit Hjem, og mangen mere fortinet Aand er
tilbøielig til at ville forklare som ærlig om end
bornert Overbevisning, hvad man tidligere rask
væk betegnede som Hykleri. Men det er mig
umuligt at gaae ind paa denne Opfattelse. En
Religiøsitet, der lægger sig for Dagen som den
engelske gjorde det mod Bron og Shelley, er ikke
Dumhed alene, den er et af megen Bornerthed
baaret høist modbydeligt Hykleri. Jeg vil anføre
den udmærkede amerikanske Iagttager Ralph Waldo
Emerson’s Anskuelser om dette Punkt, fordi Emerson
som Amerikas første Kritiker, som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Feb 11 00:13:59 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hovedstrom/4/0034.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free