Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den politiske Baggrund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i høi Grad henrykt over Paraden og uafbrudt
dreiende Hovedet for at see Enhver, hun gik forbi;
thi alle de Spadserende stode op mod Husene fra
det Øieblik den kongelige Familie kom tilsyne, for
at den kunde have Passagen fri. Saa fulgte Kongen
og Dronningen, ikke mindre glade over deres
lille Yndlings Fornøielse, Kronprindsen havde budt
Lady Waldegrave Armen, derefter kom Prindsesse
Augusta, Arm i Arm med Hertuginden af Ancaster,
General Bude, Hertugen af Montague og
Major Price, der som Staldmester sluttede Toget.»
Hvilket smukt Billede! udraaber Thackeray: Medens
Processionen langsomt drager forbi, spiller
Musikcorpset sine gamle Melodier og Sollyset falder over
de gamle Fæstningsværker og belyser den kongelige
Standart, der hænger ned fra det store Taarn,
de mægtige Elmetræer og den loyale Mængde af
Tilskuere, som det yndige Barn kjærtegner med sit
uskyldige Smil.
Dette er den hjemlige Idyl, hvortil udadtil
svarer Kongens Lidenskab for at undertrykke
Nordamerika, bekjæmpe den franske Revolution,
tilintetgjøre den irske Kirke og lade Negerhandlen med
alle dens Rædsler vedblive at bestaae. Dog selv
den hjemlige Idyl varede ikke Aarhundredet ud.
I Aaret 1788 havde Kongen det første Anfald af
Afsind, og allerede da drøftedes med uhørt
Lidenskab i Parlamentet Prindsen af Wales’ Regentskab,
der i Aaret 1810 blev definitivt fastslaaet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
