Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den politiske Baggrund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Regent, før han brød med de gode Hoveder blandt
Whiggerne, hvis Selskab han havde søgt. Han
slog om og blev pludselig Tory. Det forekommer
mig, at fire europæiske Regenter i dette
Aarhundredes første Halvdel staae i et iøinefaldende
Slægtskabsforhold til hinanden: Ludvig d. 1ste af
Baiern, Friedrich Wilhelm d. 4de af Preussen,
Christian d. 8de af Danmark og denne engelske
Prindsregent. Det er de fire reaktionære
Skjønaander paa Tronen. Her som i Danmark optræder
i Kongefamilien det litterære Dilettanteri efter den
patriarchalske Enfold. Rigtignok var det i
England forenet med de uhyggeligste Sæder og en
næsten ubegribelig Ladhed. I Aaret 1816 hensade
i Newgate 58 Dødsdømte, oppebiende at Prindsregentens
Fornøielser og Adspredelser skulde levne
ham Tid til at underskrive Dødsdommen eller at
benaade, og mange af dem havde siddet saaledes
ventende fra December til Marts. Forgjæves lød
i Parlamentet Brougham’s frygtelige Anfald «paa
dem, der naar Fængslerne vare overfyldte med
Ulykkelige, ikke et Øieblik kunde opsætte deres
tankeløse Fornøielser for at gjøre Ende paa denne
sørgelige Svæven mellem Liv og Død.» Man efterslaa
i denne Anledning Moore’s Satirer i Twopenny
Post-bag. Her viser det sig, at den elskværdige
irske Sangfugl havde Næb og Kløer. Man seer
af Scotts Levnet (III, 342), med hvilket roligt
Smil Regenten i 1815 skjemter med de Vers af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
