Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den politiske Baggrund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
uhyre Ordenens Parti. Barke var blandt Whiggerne
den, der først med voldsom Heftighed fordømte
Revolutionen og som særligt fordømte sin
Ven og Partifælle Fox for hans Forsvar for dens
Aand. De gamle Whigger sluttede sig til Barke.
Pitt, der havde planlagt en Række nødvendige
Reformer, vovede end ikke at skride ind imod
Englands fordærvelige Valgsystem og tilstod paa
given Opfordring, at hvorvel han var dybt
gjennemtrængt af Nødvendigheden af en Parlamentsreform,
var Tiden nu ikke gunstig til saa vovelige
Experimenter. I enhver frisindet Rørelse, selv i
den uskyldigste og dybest berettigede, begyndte
man at spore den frygtede Jakobinisme. Da
Wilberforce indledede sin Agitation mod Slavehandelen,
var han paa engang støttet af Regjering og
Opposition. Kun Kongen, Rhederne og Overhusets
Aristokrater stode ham imod. Men da han i 1791
anden Gang prøvede Stemningen, var den slaaet
saaledes om, at Abolitionisterne næsten bleve
betragtede som Jakobinere, og med 163 Stemmer
mod 88 blev Loven om Slavehandelens Ophør
forkastet. Hertil kom det i England skrækindjagende
Indtryk, Revolutionen havde gjort paa Irland.
Man hilste Budskabet om den, som Slaver og
Heloter hilse Budskabet om Frihed. Skjøndt det
irske Folk, ført af den ædle, af Byron saa
begeistret besungne Henry Grattan, i Aaret 1782 havde
faaet sit Parlament anerkjendt som ligeberettiget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
