Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen indvarsles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og hyppige Haandbevægelser, havde et stort rundt
Hoved, hvis Form tydede paa en mærkelig Intelligens,
et glat Ansigt, dybe lysebrune Øine med et
inspireret og forvirret bekymret Blik og et
underligt Udtryk af slap Ubestemthed og
gjennemgaaende Charaktersvaghed af den Art, der ikke
udelukker en pludseligt opblussende Styrke. Hans
Stemme var Musik, hans Veltalenhed syntes at
fortrylle selv hans forbeholdne Tilhører og Ven.
Hvem og hvad vare disse to unge Mænd, der slet
intet Selskab søgte der i Egnen? Det var det
Spørgsmaal, Beboerne forelagde sig. Hvad Andet
end Politik kunde det være, hvorom de discuterede
saa heftigt, og hvis saa var, hvad Andet
kunde de da være end Sammensvorne, end
Jakobinere med Oprørsplaner! Snart rygtede det sig,
at den ældste af de to Venner, Mr. Wordsworth,
i længere Tid havde opholdt sig i Frankrig under
Revolutionens Begyndelse og med stor Varme
havde delt Tidens sociale Begeistring, og at den
yngste, Mr. Coleridge, tidligt havde gjort sig
bekjendt som ivrig Demokrat og Unitarier, havde
skrevet et Drama: «Robespierres Fald», havde
udgivet to politiske Brochurer: «Conciones ad
populum», ja havde lagt en Plan til med nogle
Ligesindede at oprette en socialistisk Commune i det
fjerne Amerika. Hvad var det nødigt at tvivle
mere? En kjærlig Sjæl i Nabolauget angav
Vennerne for Regjeringen i London, og denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
