Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Naturfølelsens Dybde og Sandhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Digteren til Sang. Hvis han med Goethe kan sige:
«Jeg synger som Fuglen, der boer i Grenene», da
er det idetmindste ikke som Nattergalen synger,
ikke nogen rigt udstrømmende Kjærlighedssang,
der vidner om Sjælens Rus og spotter Nattestilheden,
som den bryder og splitter. Wordsworth
har selv skildret Nattergalens Sang med lignende
Ord (Poems of imagination Nr. X), saa tilføier han:
Jeg hørte selv samme Dag en Skovdue synge
og fortælle sin hjemlige Historie til mig. Dens
Stemme var begravet mellem Træerne, dog hørtes
den, naar Vinden bar paa. Den holdt ikke op,
men kurrede og kurrede, beilende med tungsindige
og tankefulde Toner. Den sang om en Kjærlighed,
der ikke var uden Hvile, der langsomt
begyndte, men aldrig endte, der rummede alvorlig
Trofasthed og indre Glæde, det var Sang — det
var Sang for mig.
Wordsworth har villet male sig selv i Linien
«and somewhat pensively he wooed». Efter saa
mange Digteres Sædvane har han søgt at hæve
sin Praxis til Theori og bevise, at al god Poesi
maatte have hans egen Digtnings Egenskaber.
Al god Poesi, siger han, er den uvilkaarlige
Overstrømmen af mægtige Følelser, men dog er
intet værdifuldt Digt blevet frembragt af nogen
Mand, der ikke foruden at besidde ualmindelig
Følsomhed tillige havde tænkt længe og dybt.
Grunden er efter hans Mening for det Første den,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
