Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Landliv og Skildringer fra Landet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den store Humorist. Efter at have trukket sine
Læber iveiret paa en Maade der var ham egen,
og efter at have svunget sit ene Ben over det
andet, saa man saae hans nøgne Ankler over hans
Sokker, svarede han langsomt: «Aa, jeg er ikke
meget tilbøielig til at see kritisk paa de Folk,
jeg træffer, men da De allerede spørger mig, saa
vil jeg oprigtigt tilstaae, at jeg anseer ham for
en meget snaksom og meget almindelig ung Fyr
— men forresten kan han være meget dygtig.
Forstaa mig vel, det er ikke min Mening at
sige et Ord imod ham, for jeg har aldrig læst en
Linie af hvad han har skrevet.» Nogen Tid efter
rettede den fælles Bekjendt varsomt det Spørgsmaal
til Dickens, hvordan han havde syntes om
Laureat-Poeten? «Syntes om ham! svarte Dickens.
Aldeles ikke. Han er en skrækkelig gammel
Æsel» [1]. Læseren vil visselig ikke underskrive
saa peremptorisk en Dom. Men saa meget staaer
klart, at der maa have været noget for
Taalmodigheden i høi Grad Irriterende ved Wordsworth’s
personlige Omgang. Naar lian talte, siger en af
hans Samtidige, arbeidede han som en Hval og
forkyndte Truismer i Orakeltone. Ordet Truisme
(Sandhed, der er for sand til at behøve at siges)
er betegnende for mere end hans mundtlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
