Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Landliv og Skildringer fra Landet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kom han til den Theori, at det var enhver Digter
nødvendigt at knytte sig stadigt til en eller anden
Plet af Jorden, og sammenknyttede selv sit
Digternavn med Nordenglands Søer, hvis Omgivelser
gjennemgaaende afgive hans Digtes Sceneri. Han
gik endog saa vidt, at han betegnede den Enkeltes
Fødested som det Sted, der passede bedst til
Skueplads for hans Virksomhed hele Livet igjennem.
Saaledes blev han særligt engelsk Naturmaler og
saaledes fik hans Skildringer en rent local
Interesse. Den store engelske Kunstdommer John
Ruskin har med Rette kaldt Wordsworth Periodens
store poetiske Landskabsmaler. Medens Byron
atter og atter fløi bort fra Hjemmet for at skildre
Grækenlands og Orientens Natur med fremmede
og glødende Farver, medens Shelley gyste for
Englands Klima som dødbringende for hans zarte
Constitution og atter og atter forherligede Italiens
Kyster og Floder, medens Scott besang Skotland,
og Moore aldrig blev træt af at lovprise det grønne
Erins Skjønhed, stod Wordsworth ene som den
fuldblods Englænder, dybt rodfæstet i Landet og
sammenvoxet med selve dets Jordbund lig en
gammel Eg med hundrede Rødder. Hans Ærgjerrighed
var den at være en ægte engelsk beskrivende
Digter. Naar han da fordybede sig i den Egn,
i hvilken han havde hjemme, spadserede, seilede,
gik i Kirke og tog mod Beundrerbesøg, saa var
det med den aller omstændeligste Kundskab til de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
