Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Landliv og Skildringer fra Landet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
venlig Hjælp med Kulde. Ak Menneskenes
Taknemmelighed har langt oftere efterladt mig i Sorg!» [1]
Faa Digtere have vist den skjønne Pietet som
Wordsworth mod de uden egen Skyld Unyttige,
Menneskeslægtens ydmyge «Venerabilia». «Den
gamle Tigger» er et Exempel fremfor alle. Wordsworth
skildrer hvorledes han, kjendt af Alle, gaaer
omkring fra Hus til Hus der i Egnen:
«Jeg har kjendt ham fra min Barndom; og
da var han saa gammel, at lian ikke synes ældre
nu. Han vandrer afsted, en ensom Mand, saa
hjælpeløs af Udseende, at den reisende og muntre
Rytter ikke sorgløst slænger sin Almisse til ham
ned paa Jorden, men standser — for at han sikkert
kan lade sin Mynt falde ned i den gamle
Mands Hat, og ikke heller da taber han ham af
Syne, men endnu, naar han har givet sin Hest
Tøilen, passer han med et Sideblik paa den gamle
Tigger og vender sig halvt tilbage. Og naar
Bomkonen om Sommeren dreier sit Rokkehjul i
sin aabne Dør og seer den gamle Tigger komme
langt borte, saa forlader hun sit Arbeide, og
løfter Bommen for ham, for at han kan komme forbi.
Og Postdrengen! naar hans raslende Hjul komme
I’ve heard of hearts unkind, kind deeds
With coldness still returning;
Alas! the gratitude of men
Hath oftener left me mourning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
