Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Landliv og Skildringer fra Landet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som blomstre blandt andre Væxter af deres egen
Art — alle see i ham en taus Paaminder, der
nødvendigvis paatvinger deres Sind en forbigaaende
Selvlykønskningstanke ...»
Man læse dette Digt i Originalens pragtfulde
femfodede Jamber, og man vil tilstaae, at er det end
en Prædiken, saa er det dog en Prædiken in optima
forma. Der laae jo nemlig i denne samme Naturalisme,
der i sin senere Udvikling følgerigtigt og
logisk udviklede sig til Humanisme og Radikalisme,
fra først af et Hang til Moraliseren og evangelisk
Religiøsitet. Den opsøgte de Simple af Hjertet,
de Fattige, de i Verdens Øine Ringe — det var
stemmende med Evangeliets Moral. Den vragede
en forfinet Civilisation og vendte den Ryggen for
til sine Helte at kaare Fiskere og Bønder — den
fulgte forsaavidt Evangeliets Exempel. Og
saaledes forenedes hos Wordsworth ganske consequent
Naturdyrkelsen med det i England saa høist
populære moraliserende og protestantisk-christelige
Element. Man vrage heller ikke helt hans moralske
Læredigte. Der er mange Gange en egen Storhed
i Maaden, hvorpaa den simple Lære er udtrykt.
Jeg finder en sand Høihed i de Ord, hvormed det
i «Laodamia» forkyndes den sørgende Hustru, at
hun istedenfor at kræve sin Husbond tilbage, bør
give Afkald paa ham for gjennem Kjærligheden at
lutres til et høiere aandigt Liv:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
