Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Landliv og Skildringer fra Landet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Westmoreland som Modeller, saa ligger dette i, at
disse Mænd, som paa den ene Side ere uafhængige
nok til ikke at arbeide for Andre og paa den anden
Side dog ikke hævede over Nødvendigheden af at
arbeide eller over en tarvelig Simpelhed, frembyde
almindeligt poetiske Egenskaber. At Landlivet i
og for sig skulde forbedre, er en Overtro; det
kan fuldt saa vel sløve. Coleridge har f. Ex.
oplyst, at hvis man i England sammenligner
Maaden, hvor Fattiglovene udøves i Liverpool,
Manchester og Bristol med Maaden, hvorpaa man paa
Landet fordeler Fattigunderstøttelsen, saa falder
Sammenligningen ganske ud til Byernes Fordel.
Men Wordsworth har fremdeles overvurderet den
Betydning, som Skildringen af de landlige
Beskjæftigelser har for hans egen Poesi. Ikke blot ere
Hovedpersonerne i mange af hans bedste Poesier
(som Ruth, Michael, the brothers) ikke
udtrykkeligt Bønder eller Landboer, men mangen en Gang
har han i Kraft af sin naturalistiske Lidenskab
og sit dermed beslægtede Hang til at moralisere
gjennem Forherligelse af de laveste Samfundsklasser
knyttet Navnet paa en eller anden uanseelig
eller lav Profession til Evner og Egenskaber, som
det er lidet sandsynligt at finde knyttede til
den. Det er et Paradox, som Wordsworth med
en vis Forkjærlighed prædiker i sit Digt
«Excursionen», at der er store Digtere skjulte i de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
