Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Landliv og Skildringer fra Landet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Til den Forherligelse af Landalmuens Sprog,
fra hvilken Wordsworth gaaer ud og som ikke
er uden Analogi med den Dyrkelse af Almuesproget,
der hertillands er gaaet ud fra Grundtvig,
er først og fremmest at svare, at en Bondes Sprog,
renset, som Digteren fordrer, for Provindsialismer
og reguleret efter Grammatikens Regler ikke vil
være forskjelligt fra enhver anden forstandig Mands,
kun at Bondens Begreber ere færre og mindre klare.
Dernæst vil han paa Grund af sin ringe Udvikling
kun dvæle ved enkeltstaaende Kjendsgjerninger,
hentede fra hans snevre Erfaring eller
overleverede Tro, medens den Dannede seer Tingenes
Sammenhæng og søger almindelige Love.
Wordsworth mener at Sprogets bedste Del afledes af
de Gjenstande, der omgive Bonden og sysselsætte
ham. Men de Forestillinger der dreie sig om
Føde, Ly, Sikkerhed, Velvære ere paa ingen
Maade Sprogets bedste Del. Det nytter heller
ikke med Wordsworth af dette Sprog kun at
fordre en vis Grad af Lidenskabelighed for at stemple
det med Ærestitelen poetisk; thi Lidenskaben
skaber ingen nye Tanker og intet nyt Ordforraad,
den sætter kun det Indhold, som haves, i forøget
Activitet, og den formaaer ingenlunde at gjøre
Talesproget til Poesi, da den neppe nok formaaer
at gjøre det til Prosa. Det er jo nemlig allerede
en besynderlig naturalistisk Forvexling af
Wordsworth at han bruger Ordene Talesproget og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
