Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Landliv og Skildringer fra Landet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Virkelighedspræg kaster det over Compositionen en Slags
Halvbevidsthed om dens Uvirkelighed. Men iøvrigt
kan, mener Wordsworth, selv den bedste Poesi i
ingen Henseende være forskjellig fra Prosa. Han
glemmer at opkaste sig det Spørgsmaal, om der
ikke omvendt gives en Mængde af Udtryksmaader,
Constructioner og almindelige Sætninger, som ere
paa deres Plads i en Prosameddelelse, men som
vilde virke i høi Grad stødende i Poesi, og om
der ikke i ethvert pathetisk Digt uden alt
Kunstleri kan forekomme en Bygningsmaade og Ordning
af Sætningerne eller en Benyttelse af Talens
Figurer, som i Prosastil vilde være umulig.
Den eneste Mening, i hvilken en stor Del af
den bedste Poesi kan siges at ligne det virkelige
Sprog er den, at dens Udtryk ere saadanne, som
nogle faa af de mest Gjennemdannede ved meget
sjeldne Leiligheder vilde anvende. I daglig
Samtale flakker Talen løst omkring, i den offentlige
Tale samler den sig til fast Tankesammenhæng, og
i den skrevne Bog vinder den udarbeidede
Sætning sig naturligt fremad gjennem mange
Snoninger. I Verset endelig kan Formen ikke være
for udsøgt og for fast. Her gjælder den Lære,
som Théophile Gautier i sit herlige Digt
«Kunsten» har prædiket:
Oui l’oeuvre sort plus belle
D’une forme au travail
Rebelle,
Vers, marbre, onyx, émail!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
