Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Naturalistisk Romantik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— han bliver altid overtalt — til at udgive et
Ugeskrift kaldet «the watchman» (Vægteren), der
skulde give 32 Sider stort Octav for den moderate
Pris af 4 Pence og hvis flammende Subskriptionsindbydelse
bar Devisen «Kundskab er Magt». I
den Hensigt at samle Abonnenter dertil foretog
han, ung og hed som han var, en Agitationsreise
nordpaa fra Bristol og Sheffield og Landet rundt,
prækende i alle de større Byer paa Veien som
ulønnet Lægprædikant i blaa Kjole og hvid Vest,
uvillig til at adoptere en mere præstelignende Dragt
for at ikke saa meget som «en Lap, der mindede
om den babyloniske Kvinde», skulde klæbe ved
ham. Den Skildring, han har givet af denne sin
Odyssee, maler os den unge engelske Romantiker
som han var og blev: uklog paa alt Verdsligt,
skiftevis begeistret for enhver religiøs og
philosophisk Halvhed, men sprudlende humoristisk i
Opfattelsen af de Andres og sin egen Latterlighed.
Han aabnede sit Felttog i Birmingham og
rettede sit første Angreb paa en streng Calvinist,
en Lysestøber af Profession. Han var en høi, skummel
Mand, hvis Længde saa meget overgik hans Bredde,
at han havde kunnet tjene til Ildrager i sit eget
Støberi. «Og dette Ansigt! udraaber Coleridge, jeg
har det for mig i dette Øieblik. Det slattede,
sorte, garnlignende Haar, skinnende af Fedt,
afklippet i en lige Linie langs med de sorte Stubber
af hans krudtlignende Øienbryn, der saa ud som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>