Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Naturalistisk Romantik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
næsten 1000 Navne paa sin Subscribentliste. Dog
— allerede det første Nummer kom — paa ægte
Coleridge’sk Manér — for sent; det andet, der
indeholdt en Afhandling mod Festdage, jog 500
conservative Abonnenter paa Flugt, og de følgende
Numre, der vare fyldte med Udfald mod fransk
Philosophi og Moral og mod dem, der plæderede
til de Fattige og Uvidende, istedenfor for dem
til de Velhavende og Ansete, bragte de øvrige,
jakobinske og demokratiske, Abonnenter til at
sige Bladet af. Coleridge synes, idet han selv
meddeler dette Factum, end ikke at ane, hvor
naturlig en Straf for al hans Halvhed dette var
— en Halvhed, der bestod i aldrig at ville tage
sin egen Tankes Consequentser. Halv var han i
det Politiske, halv i det Religiøse; da han som
gammel Mand tænker tilbage paa denne Tid,
udbryder han selv: «Min Hjerne var med Spinoza,
skjøndt hele mit Hjerte var med Paulus og
Johannes», og han skynder sig med at forelægge
Læseren de rigtige Beviser for Guds og
Treenighedens Existents, som han i sin Ungdom ikke har
været Mand for at hitte paa. [1] Da Ugeskriftet
ikke oplevede mere end en halv Snes Numre, blev
Coleridge Journalist, skrev først imod Ministeriet
Pitt, men snart, da hans Anskuelser mere og mere
droges i conservativ Retning, strengt ministerielt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
