Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Den historiske og ethnographiske Naturalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Wordsworth’s; men hed det sig: Under dette
Træ har Karl den 2den hvilet — eller: Dette
Træ er helliget ved Erindringen om Mary
Stuart — da skar han Grene af Træet til Minde
om sit Besøg paa Stedet og glemte det aldrig.
Femten Aar gammel lærte han de maleriske
skotske Høilande at kjende, der skulde faae saa
stor en Betydning for hans Poesi ved at forsyne
hans digtede Skikkelser med et nyt og Europa
ubekjendt Sceneri. Fra det Øieblik af da han var
bleven sig bevidst som Digter, studerede han
Naturen aldeles som en Maler optager Studier.
Vilde han beskrive en Egn, reiste han expres
derhen, noterede paa det Nøieste Bjergenes Udseende,
Skovenes Beliggenhed og Form, selv Skyernes
Charakter i det givne Øieblik, ja ofte de enkelte
Blomster og Buske, der stode paa Veien eller ved
Indgangen til en Hule. Det poetiske Blik paa
Naturen, han havde tilfælles med Romantikerne i
Tydskland og Danmark, udelukkede ikke den
kraftigste Realisme og Præcision i Skildringen;
medens Oehlenschläger længe har kunnet hjælpe
sig med «Kjærminder» og Roser, kjendte Scott
hver Høi, hver Dal, hver Bæk, hver Klippe,
hver Sten, hver Sti [1], og den hele skotske Flora.
Endnu var Scotts Digterkald dog ikke blevet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
