Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Den historiske og ethnographiske Naturalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
«perfervidum ingenium Scotorum», der fra Middelalderen
af og i Aarhundreder var den staaende Talemaade
om Skotlands Beboere har oprindeligt ingen anden
Betydning. Se vi et Øieblik bort fra den indre
Partispaltning i Landet, som ikke omstøder
Følelsen af Fællesskab, saa finde vi ikke let i
noget andet Land en saadan Fornemmelse af
Samhørighed som hos dette lille Folk, hvis Rige
er landfast med et andet betydeligt større, der
taler samme Sprog og har Regimentet derover.
Ogsaa Englænderen har en levende Nationalfølelse,
men den er langt mindre fremtrædende og skarp;
den er af rent positiv Natur og har til Indhold alt
det Meget og Forskjellige, der efter Englænderens
Opfattelse udmærker hans Folk. Skotlænderens
Nationalfølelse derimod er uafbrudt aarvaagen,
bestandig paa sin Post, fordi den i det Væsentlige
er af negativ Natur. Naar Englænderen siger:
Jeg er en Engelskmand, saa mener han nøiagtigt
dette, som han siger; men naar Skotten siger eller
tænker: Jeg er Skotte, saa betyde disse Ord i
hans Mund saa meget som: Jeg er ikke nogen
Englænder. [1] For ret at forstaae denne Følelse
maa man betænke Skotternes Faatallighed i
Sammenligning med deres mægtige Naboers Antal.
Naar man veed, at endnu i Aaret 1707 Skotlands
hele Befolkning ikke naaede op over een Million,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
