Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Den historiske og ethnographiske Naturalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ofrede saa meget paa Slægtens Alter, ikke kunde
blive Individualitetens Digter, men med eet Slag
blev kastet tilbage i Fortiden, da Byron opstod.
I Aaret 1802 stiftedes Edinburgh Review,
og Scott gav fra Begyndelsen af Bidrag til dette
Organ, hvis Hovedredacteur var hans Landsmand
Jeffrey, der som Kritiker spiller saa stor en Rolle
i Datidens Digteres Liv, skjøndt en vis djærv
Forstand uden Smidighed og uden Skole var hans
eneste kritiske Gave. Dette Medarbeiderskab
varede dog kun i 7 Aar, da Scott i Aaret 1809,
misfornøiet med Edinburgh Review’s altfor liberale
Holdning i det katholske Spørgsmaal og opirret
over Jeffrey’s nedsættende Anmeldelse af
«Marmion», grundlagde Quarterly Review. I 1805
udkom Scotts første episke Digtning «Den sidste
Minstrels Sang». Den gjorde overordentlig Lykke,
man glædede sig over denne Tilbagevenden til
Folkepoesien og til Naturen; især bleve
Naturskildringerne høiligt beundrede; Pitt udtalte, at
Scott efter hans Mening paa flere Steder havde
naaet Malerkunstens Virkninger, og hans
Modstander Fox var undtagelsesvis enig med ham i
dette Punkt. Havde Scott allerede blot ved sin
personlige Elskværdighed som Embedsmand været
saa populær, at Wordsworth i Aaret 1803 fandt,
at hans Navn var nok til som med et Trylleslag
at aabne En alle Døre i hans Embedsdistricter,
saa blev han nu ligesaa yndet som Digter. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
