Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Den historiske og ethnographiske Naturalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Humanitet, ere af den mest elskværdige Aabenhed.
I Aaret 1821 sagde han til en Ven: Jeg har
længe opgivet at skrive Vers. Jeg havde været
Seirherre paa denne Løbebane og vilde ikke
opleve den Tid, da jeg havde maattet blive tilbage
for en Anden. Klogskab mindede mig om at
stryge Seil for Byrons mægtigere Geni. Havde
jeg været begjærlig efter Digterry og skinsyg
derpaa, vilde jeg maaskee med ligesaa meget
Mod som det, Byron udfoldede ved sin Optræden,
have indladt mig paa Tvekampen, eller jeg vilde
have sat Publicum i Forundring og Skræk, idet
jeg i egen Person opførte den døende Fægters
Rolle; men jeg tilstaaer heller med den Aabenhed,
De i tyve Aar har kjendt hos mig, at jeg ikke
følte mig stærk nok.» Og da han Aaret før sin
Død blev udspurgt, hvorfor han havde opgivet
Verset, sagde han ligefrem: «Fordi Byron har
slaaet mig,» og til Spørgerens Indvending, at
han for sin Del kunde ligesaa mange Steder
udenad af Scott’s Digte som af Byrons, svarte
han: «Det kan være; men han har slaaet mig af
Marken ved sin Beskrivelse af de lidenskabelige
Følelser og sin dybe Kundskab til det menneskelige
Hjerte.» Maatte dette end i første Øieblik
være en bitter Følelse for Scott, saa kunde han
med Rette søge Opreisning i den Tanke, han en
anden Gang har udtalt: «Havde jeg Aarsag til at
tage mig det nær, at hans Genies Udfoldelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
