Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Den historiske og ethnographiske Naturalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forlegne Ansigt og afværgende Miner tilføiede han:
Og nu Walter, min Gut, haaber jeg at have gjort
dig skakmat for evigt! —
«Fængslet i Edinburgh» en af Perlerne blandt
Scotts Værker, udkom i 1818; den hævede Digteren
til hans Ryes Høieste. Da fulgte i December 1819
Ivanhoe og ledsagedes af en uhyre Bifaldsstorm.
Over hvor faa og ringe Virkelighedselementer Scott
formanede at forme sin poetiske Verden sees bedst ved
denne mesterlige Roman. En Hr. Skene, der kom hjem
fra en Reise i Tyskland, fortalte Scott en hel Del
om Jødernes Tilstand der, deres særegne Dragt
og Sæder, og den Haardhed, hvormed de bleve
behandlede. Det var Scott nok til derpaa at bygge
en saa herlig Skildring som den af Isaac og
Rebecca. Var han i sit private Liv høist bornert
med Hensyn til Spørgsmaalet om de fra Kirken
afvigende Troesbekjenderes politiske Rettigheder,
saa gjør det ham som Digter des større Ære, at
han med en saadan Fordomsfrihed kunde gjøre en
Jødinde til Heltinden i sin Roman og udruste
hende med en saa uopnaaet ideal og dog
natursand Skjønhed. — Aaret 1823 bragte Quentin
Durward, i hvilken Scott for første Gang betraadte
fremmed Grund og som forøgede hans engelske og
amerikanske Navnkundighed med en ligesaa stor i
Frankrig, Tydskland og Italien. Hr. Skenes
Dagbøger fra Frankrig vare Scott nok til at give
Digtet den beundringsværdige Farve, det har. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
