Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Den historiske og ethnographiske Naturalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Een. — Han foretog endnu nogle Reiser, bl. A.
en for at foretage Archivstudier til Paris, hvor
en Deputation fra «Les dames de la halle»
overbragte ham en Kjæmpebouquet; han udgav sine
samlede Værker — Afsætningen af de ni første
Bind var 35,000 Exemplarer om Maaneden — han
betalte en Del af sin Gjæld; han saae med Sorg
England begive sig ind paa Reformernes Vei — i 1830
udraabte han: England er intet Opholdssted mere
for ærlige Mennesker, siden disse nye Reformer
faae Raaderum — han foretog syg, svækket og
lammet i en Del af Ansigtet sin sidste Udenlandsreise,
under hvilken han endnu i Neapel samlede alle de
gammelitalienske Ballader og Sange, han kunde
opspore, sammen; han ilede syg hjemad for at døe
i sit Fædreland og udaandede i September 1832
netop et halvt Aar efter Goethe. Han havde hele
sit Liv igjennem været en oprigtig, mildt
rationalistisk Troende, fuldstændig uberørt af sit
Aarhundredes prøvende og dristige Videnskab. I 1825
sagde han en Dag: «Jeg haaber, der gives faa
Mennesker, som negte Guds Tilværelse, ja jeg
troer, at Ingen nogensinde har haft en saa
afskyelig Anskuelse.» Samtidigt indrømmede han,
at Helvedes Ild og Sphærernes Musik kunde være
billedlige Udtryk, ligesom han jo med Glæde og
uden Indignation modtog Tilegnelsen af Byrons
Kain. Han var i religiøs Henseende som i
politisk og poetisk endnu ikke naaet til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
