- Project Runeberg -  Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur / Naturalismen i England. Byron og hans Gruppe /
192

(1872-1890) Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Den historiske og ethnographiske Naturalisme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

om at holde denne Interesse vedlige. Derfor
skriver han saaledes, at han aldrig kan jage nogen
Læser, selv den Bornerteste paa Flugt. Han,
hvem en Kunstners Sandser vare negtede, berører
Kjønsforholdet paa saa skaansom en Maade, at
erotiske Skildringer næsten ere udelukkede. Og
han, hvem Moralen var vigtigere end Kjærligheden
til Kunsten, gjenfremstillede ikke de gamle
Tider anderledes end med saa stærk en Mildnen
af deres brutale Elementer, at den historiske
Sandhed i høi Grad lider derunder. Den Kunstgenre,
han indførte og som betegnede et saa betydeligt
Fremskridt fremfor den ældre Roman, er i vore
Dage paa sin Side forældet; man har over hele
Europa indseet, at den historiske Roman med alle sine
Fortrin var en Bastardart, snart saa belæsset med
historisk Materiel, at den poetiske Udvikling staaer
stille, snart saa fri i sin Omdigtning af Historien,
at de reelle og de tildigtede Elementer i
Forening frembringe en høist uharmonisk Concert.
Hvor stødende er f. Ex. ikke den Maade, hvorpaa
i tiende Capitel af «Fængslet i Edinburgh»’s
3die Del historiske og opdigtede Repliker af
Hertugen af Argyle ere nittede sammen! Hertil
kommer, at det er blevet os stedse mere klart,
hvor afvigende det Totalbillede, der her gives, er
fra den fjerne Tids virkelige Charakter, der
hyppigt slet ikke vilde forstaaes eller dog slet ikke
vække Sympathi, ifald den fremstilledes usminket

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Feb 11 00:13:59 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hovedstrom/4/0198.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free