Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Universel Sensualisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
jeg?... Siger mig det, alle I Broderguder,
hvorledes vi kunne føre Krig og styre vor Harme ...»
Da reiser først Oceanus sig, Havets grundende og
tankefulde Gud, og ryster sine nu tørre Lokker
og begynder med den mumlende Røst, som hans
Tunge fra først af opfangede fra Skummets Skvulp
mod Sandet og byder de af Lidenskaber Stungne
at søge Ro og Trøst i den Tanke, at de falde ved
Naturens Lov, ikke ved Tordenens eller Jupiters
Kraft. «Store Saturn! du har styret Atom-Universet
godt, men Kongemagten har blændet dit
eget Øie, saa at een Vei til Sandhed har været
dunkel for dig, ad hvilken jeg har vandret til evig
Klarhed. Vid først, at som du ei var den første
af Magterne, saaledes er du ikke den sidste; det
er ikke muligt. Du er hverken Begyndelsen eller
Enden. Fra Chaos og det fædrene Mørke kom
Lyset som den første Frugt af hint indre Oprør
og hin mørke Gjæring, der modnede sig selv til
underfulde Formaal. Modenhedens Time kom, og
med den Lys, og Lyset virkede avlende paa dets
egen Frembringer og vakte den hele uhyre
Stofmasse til Liv. I selve hin Time bleve vore
Forfædre Himlen og Jorden aabenbare; saa fandt du,
den Førstefødte og vi, Giganternes Slægt, os selv
styrende nye og skjønne Riger. Men nu følger
den smertelige Sandhed: ... Mærker det vel! Som
Himmel og Jord ere skjønnere, langt skjønnere
end Chaos og det tomme Mørke, skjøndt de en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
