Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Irsk Revolte og Oppositionspoesi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hos det, som overalt kun søger sit Eget og
træder al fremmed Ret under Fødder. Man
gjennemlæse særligt det fjerde og syvende Brev med deres
Spotterier over Prindsregentens Ladhed og Fedme,
og med deres frygtelige Invectiver mod Castlereagh,
som kaldes «hin Incarnation af al Forraadnelsens
Smitte og Stank, som Irland gav England til
Skjænk, ligesom det slagne Lig opsender Pest
imod sin Morder»; her findes ogsaa de mest
hensynsløse Udfald mod de allierede Konger, «denne
Bande af Vampyrer, der suge Blodet ud af det
slumrende Europa.»
Det lyder meget slemt og meget farligt,
Afstanden fra den ældre Digterslægt er tydelig nok,
Springet herfra til Shelley og Byron synes ringe.
Men i Virkeligheden er det meget stort og alle
disse Udfald ikke saa alvorligt mente, som de
synes. Det var ingen irsk Home-Ruler, som her
talte Irlands Sag; thi Moore vilde ingenlunde have
sin Fødeø løsrevet fra England, kun have den
bedre og retfærdigere regjeret. Det var ingen
Republikaner, der her udtalte sig saa djærvt mod
Kongerne, men en oprigtig Monarchist, der ønskede
slette Konger afløste af gode. Det var endelig
ingen Fritænker, der gjorde alle de voldsomme
Udfald mod den hellige Alliances Hykleri, men
en, om end oplyst, dog oprigtigt troende Katholik,
der paa een Dang lod sine Børn opdrage til
Protestanter og selv skrev en tyk Bog «Travels of
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
