Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Erotisk Lyrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Men alle centralterotiske Digtere have
Sommerfuglenatur. Der gives i dette Punkt ingen mere
slaaende Contrast end den mellem Wordsworth
og Moore. Den første valgte med Flid Sujetter,
der ere ringe og frastødende, ja hæslige i sig selv,
for at udruste dem med en moralsk og aandig
Skjønhed; den anden afskyer Menneskelivets
smudsige Enkeltheder, viger tilbage fra alle dets skarpe
Calamiteter og omgaaer Moralen med et Wielandsk
Smil og Buk. Nødes han til at tage det Uskjønne
med, da kaster han gjerne først et blødt og
glimrende Slør derover. Man har bebreidet hans Stil
dens Overbebyrdelse med prægtige Adjectiver, dens
Tilbøielighed til at lade enhver Følelse tabe sig
i en Lignelse, dens hele urolige Glimren og
Glitren — man har kaldt den kunstig i Sammenligning
med Wordsworth’s. «Kunstig! udraaber en af
hans irske Beundrere, og det naar ethvert
Menneske kan nyde Moore’s Digte, medens man maa
skabe sig en ny Smag for at nyde Wordsworth’s!»
Behøves der, maa man vel spørge, Studium og
progressiv Smag til at nyde det Naturlige og kun
almindelig Følelse til at glæde sig over den
kunstige Skjønhed? Wordsworth og Coleridge vare
Digtere for Digtere, Moore var Digter for et Folk.
Hvad man kan indvende mod ham, følger kun af
hans naturlige Begrændsning, den, at han er
Musiker og Colorist, ikke Tegner; han er ude af
Stand til at tegne eller beskrive en hel Gjenstand,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
