Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Republikansk Humanisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hele Scene, først og fremmest over alle de
Smaatræk, der skildre de to unge Piger, særligt den
Sextenaarige med hendes Blanding af Undseelighed
og elskelig Ligefremhed. Jeg betænker mig
ikke paa at sige, at Landor her har skabt det
kvindelige Sidestykke til Platons unge Mænd, at
han har opdaget den unge græske Pige, som
Platon forsømte, som Tragoedien kun fremstilte i
pathetiske og heroisk-tragiske Situationer og af
hvem kun enkelte af de skjønneste Relieffer havde
opbevaret os den ydre Contour. Det lønner
Umagen at følge denne Samtales Slyngninger. Den
begynder med et fint Naturmaleri, og med en
Forherligelse af den Ensomhed, der er Den nødvendig,
som vil leve og frembringe aandigt, og allerede
her skimter man i Epicurus’s Skikkelse Omridsene
af Landors, der havde den samme Forkjærlighed
for et tilbagetrukket og mod al Yderverdenens
Støi og Larm velbefæstet Liv. (Se Indledningen
til Dialogen Southey and Landor, Works I, 57).
Saa følger den af Epicur med den fineste
Humor holdte Discussion med Ternissa, den
yngste af Pigerne, om hvorvidt Mythen om Boreas,
Zethes og Calais bør opfattes bogstaveligt eller
ei, medens den ældre unge Pige Leontion skjelmsk
har Ternissa tilbedste for hendes Lettroenhed.
Saa glider Samtalen, alt imedens den legende
bevæger sig om det friske Vinløv og de nys
hidbragte Oliventræer, over i den rørende og dybe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
