Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Radical Naturalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ordene i hans Digt til Edward Williams: «Af
Had er jeg stolt, tilfreds med Haan; Ligegyldighed,
der engang saarede mig, er nu selv bleven
mig ligegyldig». Iøvrigt saae han, for at bruge
et Udtryk af en af hans Ungdomsvenner,
overnaturligt intelligent ud, og Mulready, en dengang
berømt Portraitmaler, erklærede det for umuligt
at male Shelley, han var «altfor deilig».
Det er da som en Yngling af den beskrevne
Natur, exalteret som en Poet, modig som en Helt,
blød som en Kvinde, sky og rødmende som en ung
Pige, let og rask som Ariel hos Shakespeare, at
man maa tænke sig Shelley gaae ind og ud hos
sine Venner. Mrs. Williams sagde om ham: Han
kommer og gaaer som en Aand. Ingen veed naar
og hvorhen.
Hans Helbred var hele hans Liv igjennem
utaaleligt svagt og vilde rimeligvis slet ikke have
slaaet til, hvis han ikke havde iagttaget den
allersimpleste Diæt; fra sit 20de Aar af adopterede
han med tvivlsom Nytte Vegetarianismen. Han
havde Hang til Tæring, han led bestandig af
nervøse og Krampe-Anfald, saa heftige, at han kunde
rulle sig paa Jorden af Smerter og jevnlig brugte
Opium for at dulme Smerterne: i Perioder, hvor
han led mere end ellers, kom Opiumsflasken ikke
ud af hans Haand. Medens han i 1816 besøgte
Hospitalerne i London og studerede Medicin for
at kunne pleie de Fattige, blev han selv alvorligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
