Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Radical Naturalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
brændende Higen efter Kjærlighed og Hvile. Den
føler sin Vælde, naar den som en uhyre Bro
soltæt og mørk hænger fra Forbjerg til Forbjerg,
den nyder sin Seir, naar den Triumphbue,
hvorigjennem den flyver med Orkan, Ild og Sne, er
den af Millioner Farver sammenvævede himmelske
Bue. Men bestandig leger den som et Barn;
feie Solstraalerne den bort fra Himmelhvælvingen,
saa leer der kun deraf, og med Latter stiger den
paany fra sit Intet og river Luftens blaa Kuppel
ned igjen. — Det er ikke blot Modsætningen til
Byrons mørke Lidenskab, der slaaer i denne
Skyens storartede Barnlighed og Gavmildhed og
Alkjærlighed, det er desuden et Træk, jeg her
kun accentuerer for senere at vende tilbage
dertil, denne Poesies primære og primitive
Charakter, der gjenkalder de ældste ariske Hymner,
Vederne og de homeriske. Byron er i Sammenligning
hermed rent moderne. Naar Skyen taler om
hin Mø klædt i hvide Luer, som de Dødelige
kalde Maanen, der skinnende glider hen over dens
Bomuldsflade, og hvis usynlige Fod med lette
Trin, som kun Englene høre, bryder Væven i
dens Telts tynde Tag, eller naar den synger om
den blodige Solopgang med Meteorøinene, da har
Digteren i Kraft af sin Pkantasis Urfriskhed
rykket Læseren tilbage til den Tid, da Natursynene
i fuld Nyhed formede sig til Mythologier.
Men for Shelley vare disse Natursyn ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
