Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Radical Naturalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fordi et Folk, der havde levet som Bedragne og
Slaver i Aarhundreder, var ude af Stand til at
styre sig selv med Visdom og Ro som frie Mænd,
saa snart som nogle af deres Lænker tildels bleve
løsnede. Hvis Revolutionen havde været i alle
Henseender lykkelig, da vilde Misregjeriug og
Overtro tabe en stor Del af deres Krav paa vor Afsky
som Lænker, den Fangne kunde afryste ved den
ringeste Bevægelse af sine Fingre, i Stedet for at
de i Virkeligheden med giftig Rust æde sig ind i
Sjælen.»
Saaledes besluttede da Shelley at føre Revolutionens
Forsætter videre i forklaret Skikkelse.
Hans Sang blev en Prædiken, hans Indbildningskraft
aabenbarede ikke hans Iagttagelser, men
hans Ønsker.
Indbildningskraften var nu imidlertid ogsaa
efter hans System den i Sandhed reformatoriske
Evne. Han, hvem kras Uvidenhed har udskjældt
for Materialist, havde ikke forgjæves gaaet i
Hume’s og Berkeley’s Skole og inddrukket den
mest extreme Immaterialisme. For ham var Alt
kun Tanke, Tingene Lag af Tanker, Universet
en uhyre Coagulation af gamle, sammenløbne og
størknede Tanker, Billeder, Forestillinger. Heri
ligger, at Digteren, hvis Fag og Hverv det er at
skabe nye Billeder af den Art, der gjør det
stærkeste Indtryk paa Andre, bestandig reformerer om
paa Verden. Phantasien, siger Shelley, er den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
