Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Byron. Den revolutionære Aand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lignede en frossen Orkan. [I Manfred staaer for
Versets Skjdd: en frossen Storm]. Stjernelyst,
skjønt, men en Pokkers Sti ... en Smule Lyn,
men Dagen i det Hele saa skjøn som den Dag,
hvorpaa Paradis blev gjort. Gik gjennem hele
Skove af visnede Graner, alle visnede, Stammerne
skrællede og barkløse, Grenene livløse; dette gjort
af en enkelt Vinter — deres Udseende erindrede
mig om mig og mine.» Alle disse Udtryk
forekomme let omformede i Digtet.
Men hvor rige paa Udbytte nu end Byrons
og Shelleys fælles Udflugter vare, saa bleve de
dog paa mange Maader forbitrede dem. Deres
reisende Landsmænd plagede dem overalt med
deres Nysgjerrighed og trængte endog med utrolig
Frækhed ind i Byrons Hus. Bleve de holdte ude
derfra, stode de med Kikkerter langs Kysterne
og Veiene for at gjøre deres Iagttagelser, kiggede
over Havemuren og bestak Hotelopvartere, som
senere i Venedig Gondolførere, for at erfare
Skandale. At Byron og Shelley levede iflæng med to
Søstre var det første Rygte, man bragte i Omløb,
og alt som de to Digtere i Folkesnakken forvandledes
til Incarnationer af Djævelen, antoge disse
Rygter en stedse mere modbydelig Charakter.
Man kan da ikke undre sig over, at da Byron
en Dag paa Coppet traadte ind i Mme de Staëls
Dagligstue, faldt en engelsk Dame, en gammel
gudfrygtig Romanforfatterinde, Mrs. Hervey i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
