Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX. Byron. Komisk og tragisk Realisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Arvegods for dennes lille Søn og som paa Byrons
Families Foranstaltning bleve opbrændte af aldrig
retfærdiggjorte Grunde. Men det tilsyneladende
fredeligt ordnede Samliv mellem det unge Par skulde
ikke blive af lang Varighed. Greven vilde pludseligt
ikke taale det mere, Teresa vilde ikke opgive
Byron, og det kom til en Separation imellem
Ægtefællerne, ved hvilken Grevinden med sin
Families Billigelse gav Afkald paa Formue og
Samfundsstilling; der blev kun sikret hende en
ubetydelig Aarpenge, og det var en af Separationens
Bestemmelser, at den kun havde Kraft paa den
Betingelse, at hun blev boende i sin Faders
Hus. Her pleiede da Byron regelmæssigt at
tilbringe Aftentimerne hos hende og holdt af at høre
hende spille og synge Mozartske eller Rossiniske
Melodier for ham. Hans Dagbog fra Januar—Februar 1821
bestaaer næsten ufravigeligt af disse
Ord: «Red ud — skjød med Pistoler — spiste til
Middag — gik ud, hørte Musik og snakkede
Nonsens — kom hjem — læste». Saalænge Grev
Guiccioli endnu stod som truende Bussemand, havde
Byrons Kjærlighedsforhold ikke manglet det
Element af Fare og Spænding, der var ham Livets
Kryderi. Den eneste Garanti for ikke at blive
myrdet paa sine Rideture saae han i, at han altid
havde Pistoler i Sadlen og at hans Sikkerhed i
Skydning var bekjendt og frygtet, og den eneste
Garanti for ikke at blive myrdet hjemme, deri,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
