Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- XX. Byron. Komisk og tragisk Realisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at Greverne Gamba pludseligt fik Befaling til at
forlade Landet inden 24 Timer. Da det var fastsat
i Separationen, at den unge Grevinde skulde
tvinges til at gaae i Kloster, ifald hun forlod sin
Faders Hus, var man sikker nok paa ved denne
Leilighed at blive Byron qvit. Slutningen af
Teresas Brev til Byron, da hun erfoer denne
Befaling, lyder: «Byron, jeg fortvivler, hvis
jeg skal forlade dig uden at vide, naar vi
skulle see hinanden igjen — er det din Ville at
jeg skal lide saa forfærdeligt, da er jeg besluttet
paa at blive. Man vil indeslutte mig i et
Kloster; men da kan du ikke hjælpe mig ... Jeg
veed ikke, hvad man siger til mig. Min
Ophidselse overvælder mig — og hvorfor? ikke for
Farens Skyld, som truer mig, men — derpaa
kalder jeg Himlen til Vidne — ene fordi jeg maa
forlade Dig [1].
[1] Det store Værk „Lord Byron jugé par les témoins
de sa vie“ som Grevinden i 1868 udgav, afgiver
skjøndt æsthetisk og psychologisk værdiløst, et
rørende Vidnesbyrd om Styrken og Dybden af hendes
Kjærlighed. Løsningen af den Gaade, Verden kalder
Byron, er for hende givet med det ene Ord: Han
var en Engel, ikke mere, ikke mindre, skjøn som
en Engel, god som en Engel, Engel i Et og Alt.
Bogens 1100 Sider ere inddelte i Kapitler efter hans
Dyder; hun helliger hans Menneskekjærlighed eet
Kapitel, hans Beskedenhed et andet o. s v. Kapitlet
om hans Feil godtgjør paa det klareste, at han ingen
havde. Til hans aandelige Portrait føies det
physiske. Hans Stemmes, hans Næses, hans Læbers,
Skjønhed behandles hver i sin Rubrik. Ufatteligt er
det, hvorledes den skjændige Bagvaskelse har kunnet
udbrede sig, at Lord Byron var halt eller hans Fod
en Klumpfod. Feilen ved hans Gang var saa ringe,
at det var umuligt at see, hvilken Fod det var, som
ikke var normal, og her forelægges en Attest fra
hans Herligheds Skomager, der endnu besidder de
Trælæster, hvorover hans Sko i Newstead bleve
gjorte og hvoraf det sees hvor høist ubetydelig
Vanførheden var. Ufatteligt er det ligeledes, hvorledes den
usle Bagvaskelske har kunnet finde Gehør, at Lord
Byron tilsidst blev noget skaldet i Tindingerne;
ganske vist blev han noget blottet for Haar, men det
kom kun af, at han yndede at lade sig barbere i
Panden. Ubegribeligt er det, at man har kunnet
sige den dumme Usandhed, at hans Ben tilsidst blev
noget tynde. Ganske vist blev de noget tyndere end
de tidligere havde været, men var det ikke naturligt
hos en Mand der tilbragte næsten al sin Fritid
tilhest? — Naar man betænker, at denne Bog er
udgivet 44 Aar efter Byrons Død, kan det ikke negtes,
at den Lidenskab, han indgjød, var dyb og varig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Feb 11 00:13:59 2024
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/hovedstrom/4/0498.html
