Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den politiske Baggrund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som tilsidst ved Hjælp af Hovedstadsproletariatet
og Studenterungdommen styrtede Dynastiet, havde
under det hele Tidsrum befundet sig i stigende
Utilfredshed og Opposition. Følgen var bl. A.,
at den skjønne Litteratur, der fra først af ganske
parallelt med Politiken havde betegnet den historiske
Reaktion mod Slutningen af det 18de Aarhundrede,
og der var begyndt som Sværmeri for Katholicisme,
Kongemagt og Middelalder, fuldstændig skiftede
Charakter. Chateaubriands Udstødelse af Ministeriet
Villèle havde jo givet Signalet [1]. Og dernæst
havde Aandslivet i selve de høieste Samfundskredse,
som bestemte Skjønlitteraturens Tone og Stil, kun
staaet i den mest udvortes Forbindelse med den
politiske Reaktion. Restaurationen var jo fra een
Side seet en Efterblomstring af det attende
Aarhundrede i det nittende, af Humanitetens
Tidsalder i Industriens. Fra det pudrede Hof udgik
høvisk Sæd og Skik, fra den gamle Adels Saloner
den Frisindethed i religiøse og sædelige
Spørgsmaal, der havde været det forrige Aarhundredes
Stolthed. Den nationale Overlevering, som de
høieste Kredse gik ud paa at hævde og fortsætte,
havde bl. A. sin Styrke i det anerkjendende
Forhold til Alt, hvad der var af Aand, kom
Literaturen og Kunsten imøde med mangesidig Dannelse
og vidtgaaende Sympathier. En overbærende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>