Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Tilbageblik. Fremmede Forudsætninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sindsbevægelse, de i deres Intervaller efterlade i
Tilskuerens Sind. Hvad der mest hindrer Illusionens
Opstaaen, det er Beundringen for en Tragedies
smukke Vers. Man maa klare sig Spørgsmaalet:
Hvad er Opgaven for den dramatiske Digter, at
give smukke Udviklinger paa velklingende Vers
eller med Sandhed at male Menneskets Bevægelse?
Og han gaaer i sit Svar paa dette Spørgsmaal
videre end den romantiske Tragedie under Victor
Hugo og Alexandre Dumas senere bevægede sig,
idet han absolut forkaster Verset som Form
foldet tragiske Drama. Saasnart Tragedien søger
sin Virkning ved at give et nøiagtigt Maleri af
Sindsbevægelserne, saa maa den, mener han,
fremfor Alt gaae ud paa med Klarhed at udtrykke
Tanker og Følelser. Men denne Klarhed forhindres
af Verset. Han anfører Macbeths Ord
«The table is full» overfor Banquo’s Skygge, der
sidder paa hans Plads, og hævder at Rim og
Rytme intet kunne føie til et saadant Udbruds
Skjønhed. Øiensynlig har senere Vitet, ikke Hugo,
svaret til hans dramaturgiske Ideal.
Beyle raader Ingen til at efterligne Shakespeare.
Hvad man bør efterligne hos ham er kun
hans Evne til at studere den Verden, i hvis Midte
han levede, hans Kunst at give sine Samtidige
netop den Art Tragedie, de havde Behov; thi
ogsaa nu, 1820, lever Trangen til en vis Art
tragisk Skuespil, selv om Datiden, skræmmet af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
