Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Tilbageblik. Fremmede Forudsætninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fremfusende Ridderlighed, den gammelfranske
Bravoure. Samtidigt med De Vigny lod Prosper
Mérimée sig paavirke af den store Skotte og
forfattede under denne Indflydelse sin «Krønike fra
Karl den 9des Regjering» («Fra Bartholomæusnattens
Tid»), et Værk, hvis Aandsretning ligger
endnu fjernere fra Scotts. Mérimée opsøger i
Historien de stærke og voldsomme Lidenskaber
for deres egen Skyld, kun med det franskromantiske
Bi-Øiemed at opirre Spidsborgerne ved den
uforbeholdne Skildring; hans Charaktertegning er
mesterlig skarp og knap, Fremstillingen kold,
udført paa Trods mod al moralsk Conveniens.
Det er bekjendt, at Alexandre Dumas senere
hen i mange lette og underholdende Romaner —
«De tre Musketerer» f. Ex. — paa sin Vis
tilegnede sig Scotts Farverigdom og historiske Stil.
Mindre bekjendt er det derimod, at Balzac,
Begrunderen af den moderne franske Roman, ganske
som de Vigny og Mérimée følte sig tiltrukket af
den i Romanens Historie epochegjørende fremmede
Mester. Han vilde træde i hans Spor uden at
være en blot Efterligner. Han mente i den
beskrivende Genre, som Romantiken paany bragte
til Ære, ret vel at kunne kappes med Scott og
tiltroede sig Evne til at give Dialogen et ganske
andet Liv. Hos Walter Scott fandtes kun én
Kvindetype; i Frankrig vilde den, der gav sig til
at forfatte historiske Romaner, kunne stille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>