Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Tilbageblik. Indenlandske Forudsætninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
beundret dit Mod, have hugget Marmorblok efter
Marmorblok løs paa Øen Paros for at reise din
Billedstøtte ved Siden af Harmodios’s og
Aristogeiton’s, og Chorene vilde i hellig Begeistring ved
din Grav have lovsunget Nemesis, den langsomme
Gudinde, der rammer den Slette i hans Magt.
Men Frankrig strækker Hals under Øxen og holder
Mindefester for det slagtede Uhyre».
Opholdet i Paris var siden Kongens Død
bleven umuligt for André. Hans Broder søgte et
Tilflugtssted for ham i et lille afsides beliggende
Hus i Versailles. Her levede han nogen Tid i
rolig Ensomhed, arbeidede paa sit store Digt
Hermes, som han alt i 10 Aar havde syslet med
uden at naae videre end til Udførelsen af nogle
korte Brudstykker, og skrev til Fanny (Madame
Laurent Lecoulteux), en ung i Nærheden bosat
Dame, sine sidste Kjærlighedsdigte, der bære
Stemplet af en i André Chéniers Poesier ny
Følelse, den usandselige Elskovs Melancholi. Et
udmærket kvindeligt Væsens sjeldne Adel og Ynde
meddelte sig til disse vemodige og kydske Vers.
Dog det stille Liv i Versailles var i André
Chéniers Levnet kun den korte Stilhed før Orkanen.
Hans Bestræbelser for at forhindre en Dames
Arrestation, til hvilken den revolutionære Comité
havde givet Befaling, bragte ham selv i Fængsel.
I Saint-Lazare anvendte han Tiden til at
gjennemsee sine Manuscripter og skrev her enkelte af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>