Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. De Vigny’s Poesier og Hugos østerlandske Digte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
et Par uforgjængelige, poetiske Typer. Saa fulgte
Byrons Orient. Det var en stor Decoration for
Lidenskaben i dens Hensynsløshed og Tungsind.
Men Hugos Orient var et endnu ganske andet, det
var det brogede, udvortes, barbariske Østerland,
Lysets og Farvernes Land.
Sultaner og Muftier, Dervischer og Khalifer,
Hetmaner, Pirater og Klefter — liflige Lyd i hans
Øre, liflige Billeder for hans Øie. Tiden ligegyldig,
Oldtid eller Middelalder eller Nutid; Racen
ligegyldig, hebraisk, maurisk eller tyrkisk; Stedet
ligegyldigt, Sodoma og Gomorrlia, Granada,
Navarino; Troen ligegyldig: «Ingen,» hedder det
i Fortalen, «har Ret til at spørge Digteren, om
han troer paa Gud eller paa Guder, paa Pluton
eller paa Satan eller paa Ingenting.» Han vil
male. Han er besat af en Genius, der ikke lader
ham Ro, før Orienten, som han føler den, staaer
der paa Papiret.
Hvorledes kom han dertil? Et omhyggeligt
Studium af hans østerlandske Digte har lært mig
det. De ere jo ikke blevne til i den Orden, hvori
de i Samlingen følge. Det førstskrevne Stykke
er Nr. 23 «Den erobrede By» fra Aaret 1824;
saa følge i Aarene 1826 og 27 andre Digte, der
behandle Æmner fra Frihedskrigen, og først i
1828 har Digterens Fantasi ret faaet Blod paa
Tanden. Synskredsen udvider sig; alle de Elementer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
