Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Hugo og Musset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Saa følger den end berømtere Passus:
«O Christus! jeg hører ikke til dem, hvem
Bønnen drager til dine stumme Templer. Jeg
staaer opreist under din indviede Hvælving; thi
jeg troer ikke, o Christus, paa dit hellige Ord.
Jeg er født altfor sent i en altfor gammel Verden.
Golgathas Søm kunne næppe mere holde dig paa
Korset; dit himmelske Lig er faldet sammen som
Støv. Men lad det være mig, dette vantro
Aarhundredes mindst lettroende Barn, tilladt at kysse
dette Støv med Vemod!»
Saa følger Fortællingen: Jacques Rolla var
den mest udsvævende unge Mand i det udsvævende
Paris. Han foragtede Alt og Alle: «Aldrig har
nogen Adamssøn baaret paa en dybere Foragt for
Folk og for Konger.» Rolla har kun en ringe
Formue, men store Tilbøieligheder til Vellevnet
og Luxus. Vanen, som for de Andre er det
halve Liv, er ham en Væmmelse. Derfor tager
han den lille Arv, hans Fader har efterladt ham,
deler den i tre Punge og spiser hvert Aar en
Trediedel af sin Formue op med slette Kvinder og
under alskens Galskab, uden at gjøre nogen
Hemmelighed af, at han vil skyde sig en Kugle
for Panden, naar det sidste Aar er forbi.
Og i Kraft af sine 22 Aar kalder Musset
Rolla stor, uforfærdet, ærlig og stolt. Hans
Kjærlighed til Friheden — og ved Frihed
forstaaes Uafhængighed overfor enhver Virksomhed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
