Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Musset og George Sand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
faaet et ulægeligt Knæk, og af Mistilliden
udsprang Bitterhed og Spot. Det er neppe muligt
at føre hans desperate Livsbetragtning tilbage til
en bestemt enkelt Begivenhed, fra hvilken den
formelig skulde kunne dateres. Men han har selv
troet at kunne paavise dens Oprindelse. Han
var, som han under mange Former har antydet,
i sin første Ungdom bleven bedragen af en Elskerinde
og en Ven. Det er sandsynligt, at han med sin
oprigtige og sanddru Karakter har følt sig dybt
truffet af denne Smerte; men han har uden Tvivl
medens Saaret endnu var frisk, lagt det poetiske
Forstørrelsesglas over det og taget sin Kval
poetisk i Beslag. Det var Mode at have havt
Elskovssorg og at forstaae at trøste sig derover.
Og dog har han lidt mere end mangen En, der
læser hans kaade Ungdomsdigte, vil troe. Men
for ikke at vise sig saa blød som han var, for
ikke at blive Gjenstand for Cynikeres Spot,
affekterede han nu selv en Tid lang den yderste
Haardhed og Kulde. En saadan affekteret Cynisme
virker pinligt som al Affektation. Taine har om
Musset skrevet en bekjendt Afhandling, hvis
Kjærlighed til sin Gjenstand er ligesaa blind som
skjøn, og der kulminerer i Udbruddet: «Celui-là
au moins n’a jamais menti». Hvis man henregner
paatagen Overlegenhed og Hjertenskulde
til det Usande, kan man neppe fuldt ud
underskrive denne Ytring.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
