Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Musset og George Sand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hendes Aand trængte ad en eller anden besynderlig
Omvej langsomt og famlende ind i Maleriet, og
Udtrykket for hvad hun følte derved var hyppigt
enten ubestemt eller paradox. Hans Intelligens
var skarp, nervøs, hendes strømmende, tilbøielig
til universel Sympathi. Naar de hørte en Opera
sammen, var det Udbruddene af sand og personlig
Lidenskab, som sloge ned i ham, det Individuelle,
det Sære. Hun derimod grebes af Chorsangen, det
Fællesmenneskelige. Der behøvedes ligesom en
Samling af Aander for at sætte hendes Aand i
Bevægelse.
De Bøger, hun havde skrevet, manglede
Sammentrængthed. Medens hver Sætning, der
sprang fra hans Læber, var en præget Guldmynt,
stemplet paa begge Sider og med ciselerede Rande,
var hendes Stil ordrig indtil Vidtløftighed. Det
første, Musset uvilkaarligt gjorde, da et Exemplar
af «Indiana» faldt ham i Haanden, var med en
Blyant at udslette tyve, tredive overflødige
Adjectiver paa de første Par Sider. Exemplaret kom
siden George Sand for Øie og man siger, at hun
følte sig mindre taknemmelig end irriteret.
George Sand havde et halvt Aars Tid før
Parrets første Sammentræf følt en vis Angst for
at lære Musset at kjende. Hun havde først
anmodet Sainte-Beuve om at indføre ham hos hende,
men i et Brev fra hende til ham fra Marts 1833
hedder det i Efterskriften: Alt vel overveiet vil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
