Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Alfred de Musset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
«Nu, saa giv mig Eders Haand. Hvad vil
det sige, smukke Barn? I, som er ung og skabt
til at glæde Andres Hjerte, I lader Smerten faae
Magt over Eder? Vi bede Eder, af Kjærlighed til
os, at værdiges at fatte Mod og sørge for, at I
hurtigt bliver helbredt.»
«Sire, det er min altfor ringe Kraft til at
bære en altfor stor Kval, som er Skyld i mine
Lidelser. Da I har kunnet beklage mig, vil
maaske Gud befri mig derfor.»
«Skjønne Carmosine, jeg vil tale som Konge
og som Ven. Den store Elskov, som I har
baaret til os, har indlagt Eder den høieste Ære i
vort Sind, og den Ære, vi til Gjengjæld vilde
gjøre Eder, er den med egen Haand at give Eder
den Ægtefælle, vi have valgt Eder og som vi bede
Eder modtage. Og derefter ville vi altid kalde
os Eders Ridder og i vore Turneringer bære Eders
Devise og Eders Farver uden derfor at udbede os
Andet af Eder end et eneste Kys.»
Dronningen til Carmosine: «Gjør det, mit
Barn, jeg er ikke skinsyg.»
«Sire! Dronningen har svart for mig.»
I hvilken Verden foregaaer dette? I hvilken
Verden har den Luft, man indaander, en saadan
Renhed, hvor trives en saadan Retsindighed, hvor
har Elskoven denne Ydmyghed, denne Glød og
paa samme Tid denne Høihed, og hvor mødes den
af en saadan Ridderlighed, en saadan Troskab,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
