Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. George Sand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
slyngelagtige Léone, dette mandlige Modstykke til
Manon Lescaut; i «Le secrétaire intime» er han
den uanseelige Tydsker Max med sin naive
Godhed og sin poetiske Begeistring, der er den af
Alle hyldede Fyrstindes hemmelige Ægtemand, i
«Elle et lui» er han Englænderen Palmer, der er
stillet op som Contrast til det geniale og
udsvævende Pariserbarn Laurent; i «Le dernier amour»
har han Navnet Sylvestre, en svagere Gjentagelse af
Jacques. Alle disse Skikkelser have Idealers ikke
sjældne Feil at være blodløse. Til Gjengjæld er
Raymonfiguren, der symboliserer Verden,
Samfundsegoismen, Forfængeligheden og Charaktersvagheden
en helt igjennem ganske anderledes vellykket Type.
Allerede i «Indiana» har Raymon en kraftigere
Realitet end de øvrige Skikkelser, en langt
bestemtere Steds- og Tidsfarve. Forfatterinden
henfører (i Cap. X) hans Karakters Umandighed til
Tidsalderens «forsonlige og eftergivende Hang»; hun
betegner sin Tid som «det stiltiende Forbeholds»
Epoche; hun viser hvorledes Raymon, der forfægter
det politiske Maadehold, indbilder sig blot fordi
han er uden politisk Lidenskab ogsaa at være uden
politisk Interesse og derfor at staae over Partierne,
medens han har altfor megen Fordel af
Samfundet som det er, til at ønske det forandret.
Han er «ikke utaknemmelig nok mod Forsynet til
at bebreide det de Andres Ulykke». Men ogsaa
denne Skikkelses talrige Descendenter i George
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
